Onsdag d. 1. juni skal vi til folkeafstemning om at beholde eller afskaffe forsvarsforbeholdet. Et forbehold, der har sin historie i, at et flertal af danskerne i 1992 stemte nej til et endnu mere magtfuldt EU gennem Maastricht-traktaten. Af frygt for, at Danmark skulle ryge helt ud af EU-samarbejdet, indgik de danske folketingspolitikere det såkaldte nationale kompromis. Danmark skulle tilslutte sig Maastricht-traktaten (som vælgerne jo ellers havde sagt nej til), hvis vi kunne stå udenfor EU-samarbejdet på i alt fire områder: Unionsborgerskab, euroen, forsvarsområdet samt retslige anliggender. Det lykkedes udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V) at forhandle denne aftale på plads. Flertallet af danskerne stemte nu for Maastricht med forbeholdene og det var gældende fra 1993. Modstanderne af forbeholdene har alligevel herefter et par gange udskrevet folkeafstemninger for at få dem slettet.
I 2000 stemte danskerne om vi skulle indføre euroen som valuta i stedet for den danske krone. Trods et stort folketingsflertal for euroen og en skræmmekampagne for at forkaste forbeholdet, blev det nedstemt med 53% mod 47 % (afrundede tal). Trods skræmmekampagnen har det jo vist sig, at den danske økonomi – i forhold til de øvrige EU-lande – har klaret sig glimrende uden euroen.
I 2015 var det retsforbeholdet, der skulle til folkeafstemning. Igen var der et stort folketingsflertal og en skræmmekampagne for at forkaste forbeholdet. Igen blev det nedstemt med 53% mod 47% (afrundede tal). Trods skræmmekampagnen har det jo vist sig, at de pædofile ikke fik frit spillerum i Danmark, som modstanderne af forbeholdet ellers fremturede med, hvis vi ikke forkastede forbeholdet.
Nu er det så forsvarsforbeholdet et stort flertal i folketinget vil af med. Skræmmekampagnen denne gang er Rusland. Skønt Rusland – hvor forbryderiske de end opfører sig – intet har med forsvarsforbeholdet at gøre. Den ulykkelige situation i Ukraine bruges taktisk af modstanderne af forsvarsforbeholdet.
På stemmesedlen d. 1. juni står følgende tekst:
”Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet”
Modstanderne af forsvarsforbeholdet har lavet en undersøgelse, der viser, at et flertal af vælgerne vil stemme ja til følgende formulering: ”Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar?”, og dermed afskaffe forsvarsforbeholdet, selv om dette ikke fremgår af teksten. Derfor var det meningen, at det skulle være teksten på stemmesedlen. Derimod vil vælgerne stemme nej, hvis man spørger direkte: ”Stemmer du ja eller nej til, at Danmark skal afskaffe EU-forsvarsforbeholdet”. Efter hård kritik af den oprindelige tekst på stemmesedlen, da den ikke nævnte EU eller forsvarsforbeholdet, som vi jo skal stemme om, ændrede regeringen teksten så begge spørgsmål kom med. Derfor denne snørklede og modstridende tekst på stemmesedlen.
Men, hvorfor egentlig denne folkeafstemning nu? Socialdemokratiet, Konservative, Radikale, Venstre og SF, har lavet en forsvarspolitisk aftale, som betyder, at vi hvert år frem til 2033 skal betale 18 mia. kr. ekstra til militæret. Penge, der ellers kunne være hårdt brug for til forbedring af velfærden og i klimakampen.
Med i den forsvarspolitiske aftale er endvidere, at forsvarsforbeholdet skal til folkeafstemning. Venstre og Konservative har altid været mod forbeholdene. Radikale og SF bekendtgjorde sidste år, at de ville af med forsvarsforbeholdet. Socialdemokratiet har hidtil været imod at afskaffe forbeholdet, men er nu blandt de partier, hvor militæret har 1. prioritet frem for velfærd og klima. Oprustningskapløbet kender vi fra Den Kolde Krig og der er kun en vinder, militærindustrien og dens aktionærer. Alle andre er i større eller mindre grad ofre.
Udenrigsminister Jeppe Kofod udtalte for tre måneder siden: ”Der er ikke noget i forsvarsforbeholdet, som gør, at vi ikke kan føre den udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik, som vi gerne vil… Tværtimod.” 2. februar 2022, Altinget.
Statsminister Mette Frederiksen udtalte for et halvt år siden: ”Jeg har ikke en eneste gang i min tid som statsminister oplevet forbeholdene som en begrænsning. Hvis man gør Danmarks placering i Europa til et spørgsmål om forbeholdene, så tager man simpelthen fejl”. 21. oktober 2021, Altinget.dk
Verden forandrer sig hastigt, men intet har forandret sig i forhold til forsvarsforbeholdet, heller ikke på det halve år siden Mette Frederiksens udtalelse.
Stem derfor NEJ d. 1. juni til at afskaffe forsvarsforbeholdet.
Af: Svend Erik Olesen
