EU´s militær bygger ikke på territorialt forsvar. En EU-hær opererer ikke inden for EU´s grænser og skulle et EU-land blive angrebet af et andet land – det kunne fx være Rusland – er der altså ingen EU-hær, der kommer til hjælp. Det gælder også, hvis det utænkelige skulle ske, at Danmark bliver angrebet. Og dette ændres ikke ved at afskaffe forsvarsforbeholdet.
EU’s militære missioner foregår langt overvejende i de sydeuropæiske landes gamle kolonier i Afrika. Disse kampe deltager Danmark pga. forsvarsforbeholdet ikke i. Danmark deltager med forsvarsforbeholdet udelukkende i en række af EU’s civile missioner fx med træning af soldater og minerydning.
På tegnebrættet har EU en udrykningsstyrke på 5000 EU-soldater, men faktisk ved vi ikke, i hvilken retning EU’s militære dimension går eller, hvor langt EU ønsker at gå. Her er der ikke enighed blandt medlemslandene.
EU har dog for nyligt, stærkt støttet af de store medlemslande, fremlagt nødvendigheden af, at EU uden om de enkelte landes parlamenter kan sende en EU-hær til krigsområder. Det vil sige, at danske soldater skal kunne sendes i krig uden Folketingets godkendelse, hvis vi afskaffer forsvarsforbeholdet. En del EU-lande, heriblandt Danmark, går imod dette og forslaget skal vedtages i enstemmighed, så forslaget har ikke en chance, påstår de, der ønsker at afskaffe forsvarsforbeholdet. Men det er set før, at de store lande kan presse små lande til at makke ret og, hvis der stadig er enkelte lande, der ikke vil være med, går tilhængerne sammen og gennemfører det alligevel gældende for de lande, der ønsker det. Dermed kommer Danmark til at stå uden for et nyt forsvarssamarbejde i EU, som vi gør nu med forsvarsforbeholdet. Så selv om vi skulle afskaffe forsvarsforbeholdet, vil vi sandsynligvis alligevel om få år stå uden for et forsvarssamarbejde i EU eller acceptere deltagelse i en EU-hær under EU-kommando.
Hvis, vi afskaffer forsvarsforbeholdet, ved vi altså ikke, hvad vi får.
Men vi ved, at vi ikke får et bedre og mere sikkert liv ved at afskaffe forsvarsforbeholdet. Tværtimod.
Den store oprustningskrig er jo ikke gratis. Det gælder naturligvis både de ekstra 18 mia. kr. årligt til militæret for at opfylde NATO-kravet, men også de yderligere militærudgifter vi naturligvis skal være med til at betale, hvis vi afskaffer forsvarsforbeholdet.
De eksplosive militærudgifter kommer til at koste ikke alene dårligere liv, men også kortere liv for nogle danskere også for læsere af denne lokalavis. De voldsomt stigende militærudgifter vil gøre det nødvendigt med store besparelser på velfærden. Det vil i første omgang ramme syge i alle aldre, handicappede i alle aldre og de ældre generelt. På længere sigt vil det også ramme normeringer i børneinstitutioner, skoler og uddannelser og de kommunale investeringer generelt.
De eksplosive militærudgifter vil også gøre det nødvendigt at spare på klimaløsninger, hvilket på lang sigt vil gøre så megen skade på menneskeheden, at det kun kan sammenlignes med atomkrigens ødelæggelser.
De, der tjener fedt på at producere våben og planlægge scenarier, hvor våbnene bliver brugt: præsidenter, regeringer, organisationer, våbenfabrikker, aktionærer i våbenfabrikker, lobbyister mm., har gennem hjælp fra politikere og magtens korridorer, som på forskellig vis belønnes for passende holdninger, oparbejdet en tese om, at en voldsom oprustning er nødvendig og øger freden. Det er jo en vanvittig tankegang. Nedrustning og dialog er vejen mod freden. Især overfor atommagter giver det ingen mening med denne oprustning. Denne åbenlyse sandhed har dog en svaghed, så det modarbejdes af ovennævnte galleri: Nedrustning og dialog er i forhold til oprustning meget billigere og her er der ingen lettjente penge. Hvilket er kapitalens værste mareridt.
De fleste politikere har bl.a. pga. pres fra kapitalen aldrig taget den danske befolknings nej for et nej i forhold til EU-forbeholdene. Selv om vælgerne i 1992 kun sagde ja til fortsat medlemskab af EU med de fire forbehold, forsøger disse politikere at få forbeholdene fjernet, når en given situation kan se lovende ud for dette. Mht. forsvarsforbeholdet bruges Ruslands aggressive adfærd som begrundelse, selv om det intet har med forsvarsforbeholdet at gøre. Det er let gennemskueligt, men så længe medierne spiller med, har man en god sag. Lykkes det denne gang at afskaffe forsvarsforbeholdet, vil vi snart skulle til afstemning om at afskaffe de sidste tre forbehold.
Om ikke andet, så for din egen og dine nærmestes skyld, bør du stemme NEJ og bevare forsvarsforbeholdet.
Af: Svend Erik Olesen
