Grundloven skal sgu da holdes

 Grundloven skal sgu da holdes

Af Svend Erik Olesen medlem af Enhedslisten

Lagt ud på https://velbekommen.net 13. november 2020

 

Blandt den største del af befolkningen står Grundloven over alt andet i Danmark og Grundloven står reelt også over Folketinget.  Der er helt sikkert noget i Grundloven mange af os kunne ønske ændret og det er der taget højde for gennem helt konkret angivelse af proceduren.

Nogle gange har politikerne vanskeligt ved at overholde Grundloven. Nogle gange bevidst og andre gange ubevidst. Grundloven er også i nogle tilfælde vanskeligt tilgængeligt stof, hvor selv jurister skændes om den eksakte tolkning. De store partier i Folketinget, der skiftevis opnår regeringsmagten har begge haft Grundlovsbrydende ministre. Det har dannet et – måske usagt, i hvert fald ikke nedskrevet – bånd mellem disse partier. så anklagerne mod de grundlovsbrydende ministre ikke fører helt frem til en Rigsretssag. Den afgørelse ligger nemlig i sidste ende hos Folketinget flertal, når der er dokumenteret lovbrud.

Partierne på fløjene, som står uden for den egentlige magt, råber altid højt, når lovbryderen ikke er fra den blok de tilhører. De er derimod tavse eller endog parate til at forsvare lovbryderen, når vedkommende tilhører  egen blok. Enhedslisten er dog en undtagelse, der ikke skeler til blokke, når ministre begår lovbrud. Selv om de politiske kommentatorer og medierne fremstiller Enhedslisten som et utroværdigt og farligt revolutionært parti.

Jeg vil nævne et par eksempler på love, som har været direkte grundlovsstridige og et par eksempler, hvor der aldrig er truffet en afgørelse – formodentlig på grund af ovennævnte bånd.

I 1999 afgjorde Højesteret at Tvindloven var Grundlovsstridig. Tvindloven fratog i 1996 Tvindskolerne mulighed for at søge statsstøtte som andre skoler.  Det var første gang i historien, at Højesteret satte sig over Folketinget. Et stort flertal i Folketinget havde i 1996 frataget Tvindskolerne mulighed for at søge statsstøtte. Undervisningsminister Magrethe Vestager måtte efter Højesteretsdommen naturligvis meddele, at hun ville ændre Tvindloven, så skolerne kunne få bedømt deres ansøgninger om støtte fra Undervisningsministeriet på samme måde som andre skoler. Naturligvis, men store dele af befolkningen var ikke så interesserede i dette, fordi Tvindskolerne ikke var velansete . Statsministeren hed Poul Nyrup Rasmussen. Justitsminister var Frank Jensen.

Regeringen havde under behandlingen af Tvindloven meddelt, at loven ikke var i strid med Grundloven. Det gemte Venstre sig bag. Men, regeringen og Folketinget var advaret af både flere folketingsmedlemmer og juridiske ekspertudsagn. Og SF`s Aage Frandsen udtalte: ”Tvindsærloven erd et ubehageligt eksempel på, at Folketingets flertal nogen gange tror, de kan gøre alt”.

Hele Folketinget bortset fra Enhedslisten, SF, tre medlemmer af Venstres gruppe og fire socialdemokrater havde stemt for den Grundlovsstridige Tvindlov.

I 2009 fremlagde den daværende VK-regering et forslag til en økonomisk hjælpepakke til erhvervslivet og de stakkels banker efter Finansskandalen. Skatteminister Kristian Jensen begyndte at administrere efter forslaget, selv om det endnu ikke var vedtaget i Folketinget. Udvalget for Forretningsorden udtalte stærk kritik af skatteministeren, der erkendte og beklagede fejlen. Så skete der ikke mere i den sag.

Folketingets snævre beslutning om Danmarks tilslutning til Irakkrigen i 2003 var efter alt at dømme et brud på Grundloven. Det havde det i øvrigt også været, selv om et samlet Folketing havde besluttet sig for krigsdeltagelsen. For Grundloven står over Folketinget og binder Folketinget. Det var under Anders Fogh. Men, man har aldrig fra politisk hold gjort noget ved det, selv om venstrefløjen har presset på for at få en kommissionsundersøgelse. Socialdemokratiet ønsker det ikke. Måske fordi den socialdemokratisk-radikale regering også var på kant med Grundloven i sin deltagelse i NATOs krig mod Serbien i 1999. Hvis Danmark skal gå til angreb på en anden nation, skal det være med Sikkerhedsrådets accept. Sådan har det været siden Grundlovsændringen i 1953. Men, som alt andet med love og bemærkninger til love står det naturligvis ikke så direkte, som jeg skriver det. Men, man har altså aldrig turdet afprøve lovligheden af krigsdeltagelsen gennem domstolene.

I 2012og 2013 brød politiet Grundloven, da de flåede flag ud af hænderne på fredelige demonstranter under kinesiske statsbesøg. Man nedsatte en Tibetkommission – for mon ikke en ansvarlig minister havde givet politiet ordren? Eller havde politiet helt uden indskydelse fra politikere blandet sig i udenrigspolitik for at  sikre handelsaftaler med Kina? Åbenbart. Mail forsvandt og politiet måtte som gode embedsmænd tage skylden. Justitsminister Morten Bødskov. Statsminister Helle Thorning.

Hvad så nu i 2020. En forsmået blå blok er rasende. Måske med god grund i forhold til Grundloven. Men det berettiger vel ikke til at bekæmpelse af coronaen tages som gidsel. Stadig stor tak til Mette Frederiksen for, at hun har regeret landet under coronaen frem for blå blok. Blå blok opfører sig som en folkedomstol. I stedet må handlingsforløbet under hele corona-krisen undersøges – hvilket allerede er besluttet – og man må på et sagligt grundlag reagere på denne. Det tager tid, men retfærdigheden er vel vigtigere end pressens og blå bloks galoperende blodrus.

I forhold til det usynlige bånd mellem de to store partier i sådanne sager, skal Inger Støjberg og Mogens Jensen måske være glade for, at de har hinanden. Helt forskellige sager. Ja, men i hvert fald er Støjbergs kommet så langt, at hun kan ende for en rigsret, hvis kommissionen går imod hende. Med mulig efterfølgende fængselsstraf. Ninn Hansen slap jo kun for fængselsstraffen på grund af alder. Men, bliver der handlet i krogene. Ingen Rigsret til Støjberg og Jensen en pause fra brændpunktet. Eller har minklobbyen så stor magt i Venstre og så stor blodtørst, at de er parate til eventuelt at ofre Støjberg.